Gmail Annoncer - Google Ads

Annoncér direkte i målgruppens indbakke – 4 vækstskabende trin

Hvis Gmail annoncer virker kompliceret at komme i gang med, så læs med i guiden her hvor vi gennemgår de 4 vigtigste trin man bør følge under opsætning af kampagner samt vores anbefalinger hertil.

Gmail annoncer er tilgængelig for alle annoncører i Google Ads og kan med smarte muligheder inden for målretning nå ud til de mange Gmail-brugere.
Ens målrettede brugere vil med Gmail annoncer få en forhåndsvisning af annoncen i deres indbakke som kan udvises ved et klik på annoncen. Både forhåndsvisningen og den udvidede annonce kan tilpasses efter egne ønsker. Alt fra rækkevidde, åbningsrate, klikrate (CTR) samt gemte og videresendte mails kan måles. Ved korrekt indstilling af målretning og skarpe annoncer, kan man med Gmail annoncer forvente et godt engagement og et stærkt brandløfte.

Trin 1) Opsætning af kampagnen

Opret en ny kampagne i din Google Ads konto ved at vælge ”Displaynetværket” som kampagnetype. Her kan man vælge ”Gmail-kampagne”.

Oprettelse af Gmail kampagne på Google Ads

Af indstillinger til kampagnen, angiv placeringer/sprog som skal målrettes eller ekskluderes. Indstil derefter den ønskede budgivning. Som tidligere nævnt, kan automatisk budgivning være nyttig hvis man vil spare tid. Men hvis man ønsker lavere CPA og mere kontrol over buddene, råder vi til at skifte til manuelt budgivning. Det kræver mere arbejde men giver til gengæld mere værdi end automatisk budgivning normalt gør. Som vist med eksemplet længere ned, kan en gennemsnitlig klikpris på 0,04 kr. godt sørge for, at der bliver brugt en del penge på trods af lave klikpriser:

Manuel bud for Google Ads kampagner

Til budgettet og leveringsmetode anbefaler vi, at starte småt ud, især fordi man med Gmail annoncer betaler pr. annonceklik og altså ikke pr. klik til ens hjemmeside, som man normalt gør med andre annoncetyper. Indtast derfor et konservativt budget og vælg standardlevering for at spare på budgettet. Når kampagnen performer godt, kan denne ændres til accelereret for at maksimere ens rækkevidde.
Under avancerede indstillinger kan man indstille annonceleveringen til at rotere annoncer på ubestemt tid. Ved at vælge denne indstilling, vil Google rotere ens annoncer ligeligt (uanset performance), så de får det samme antal visninger. Når kampagnen har tilstrækkelige data, kan man pausere eller erstatte de lavtydende annoncer. Dernæst skal frekvens indstilles. Indtil en frekvens for at sætte en begrænsning på, hvor mange gange, en bruger skal få annonce vist i løbet af en bestemt periode.

Frekvensbegrænsning for annoncevisninger - Google Ads

En høj frekvens er ikke decideret nogen ulempe så længe man roterer annoncer og kommunikere forskellige budskaber eller værdier. Men generelt er det en god idé at begrænse annoncevisninger til et bestemt antal pr. dag/uge for ikke at overvælde brugere med annoncer.

Dernæst er det en god idé at gøre lidt ekstra ud af kampagnen ved at tilføje annonceudvidelser. Der er ikke altid sikkert, at ens placering eller telefonnummer vises, men når de gør, så forbedrer de annoncernes klikrate. Når kampagnen er oprettet, skal annoncer sættes sammen, hvilket vi går videre med i næste trin.

Trin 2) Opret annoncer i både lukkede og åbne versioner

Det mere kreative arbejde ligger i oprettelsen af annoncer. Hvis man har et datafeed, så kan man her indføre dynamiske annoncer som en mulighed. Dynamiske annoncer består primært af et billede og en CTA (Call To Action) knap. Derudover kan man oprette Gmail billedannoncer, hvilket i store træk er et banner som linker ind til en landingsside. Disse fungerer godt til branding formål. Det kan være en god idé, at oprette to annoncegrupper med hver deres annonceform. På den måde får man testet begge tilgange af. For et overblik over Google Ads kravene, besøg denne side: Krav vedrørende Gmail-annoncer
Har man allerede videoer til ens brand eller produkter liggende, kan disse også tilføjes til ens annoncer og virke opmærksomhedsvækkende. Noget af det allervigtigste ved Gmail annoncer er overskriften. Den skal gerne være kortfattet og opmærksomhedsvækkende for seerne. Få noget unikt ind i overskriften som gør ens målgruppe nysgerrig og interesseret. Den udvidede annonce virker normalt godt med et overbevisende og iøjefaldende CTA for at sikre, at de klikker videre til landingssiden. For konstant at forbedre annoncerne og opretholde målgruppens interesse, bør man regelmæssigt redigere og opdatere annoncer for at undgå, at de bliver forældet. Prøv også med forskellige budskaber som er skræddersyet og målrettet personer alt efter hvor de befinder sig i salgstragten. En person der kender til ens brand og hjemmeside bør måske have en anden annonce end en person, som ikke har samme kendskab. Være desuden opmærksom på, hvordan annoncerne vises på mindre skærme og Gmail applikationen på mobil, da mobilbrugere normalt udgår en stor del af visningerne.

Trin 3) Omhyggelig målretning for mere præcis rækkevidde

Indstillingerne for displaykampagner af Gmail annoncer fungere ikke helt magen til de andre kampagnetyper i displaynetværket. For det første målrettes brugere efter demografi, emner og interesser. Det er desuden ikke begrænset eller relateret til den aktuelle e-mail, som brugeren læser eller har åben. Det er muligt at gøre brug af Googles kundematch, hvilket viser annoncer til en eget liste med Gmail-adresser som man selv uploader. Disse kan f.eks. være ens abonnenter. Læs mere om kundematch her: Om Kundematch
For at tilpasse ens målgruppe og præcisere rækkevidde yderligere kan man oprette en liste over Gmail-brugere, der besøger bestemte websteder og besidder langsigtede interesser (også kendt som custom affinity audiences). Derudover kan bestemte søgeord, sidekategorier og emner ekskluderes for at nå undgå annoncevisninger til uønskede eller irrelevante brugere.

Vi anbefaler altid at ligge ud med at deaktivere Googles automatiske målretning.

Google Ads Automatisk målretning

Årsagen til dette er, at man i stedet for at lade Google vælge målgruppen, selv kan specificere ens målretning ved brug af søgeord, remarketing lister, efter interesser m.m. Der er mange muligheder og man kan gå meget mere specifikt til værks, hvorimod Google har en tendens til at nå meget bredt ud. Her er et eksempel på, hvad en frisør for eksempel kan vælge af målretning:

Målretning efter målgruppe - Google Ads

Remarketing og interesse baseret målretning har en effektiv rækkevidde, fordi det er baseret på brugers browserhistorik. Google Display Planner er også et brugbart værktøj som kan bruges til at få flere målretningsidéer via websteder, apps og lignende. Det kan gøres når man tilføjer søgeord til kampagnen:

Målretning af søgeord til Gmail annoncer

Værktøjet kan også tilgås ved at gå til “Værktøjer og indstillinger” og derefter “Planlægningsværktøj for rækkevidde”. Indtast hjemmesideadressen til f.eks. en konkurrent i feltet destinationsside. Gå derefter til fanen ‘Placeringer’ hvor der her vises en liste over populære websteder og apps, som kan overvejes til annoncering.
Pro tip: Tilsvarende kan man også målrette en konkurrents brandnavn(e). Det smarte er, at man med denne type annoncering kan nå ud til indbakken hos konkurrenternes kunder.
Være dog opmærksom på, at søgeord som målrettes i displaynetværket overordnet set har en tendens til at have et bredere match ens f.eks. søgekampagner. Det kan være en god idé at ligge ud med få generiske søgeord, analysere resultaterne og indsnævre målretningen derefter.

Trin 4) Analyser kampagnedata og rapporter for effektivitet

Den mest basale opmåling som man kan bruge til at vurdere performance af en Gmail kampagne, er åbningsraten. Dog giver denne ikke indsigt i, hverken hvorvidt ens målgruppe kan lide annoncerne og om de interagerer med dem efter at have åbnet annoncen. Følgende tre kolonner som kan anbefales at tilføje til Google Ads platformen når man kigger på data for Gmail kampagner er:

Gmail Ads metrics

Klik til website fra Gmail” er nyttig for at få indsigt i, om ens udvidede Gmail annoncer fører til flere hjemmeside besøgende.
E-mails, der er gemt i Gmail” angiver antallet af brugere, der fandt ens annonce relevant nok til at gemme den i deres indbakke. Når annoncer bliver gemt, får brugeren også mulighed for videresende mailen, da annoncen bliver ændret til en almindelig e-mail.
E-mails, der er videresendt fra Gmail” kan fortælle, at ens annonce var morsom eller indeholdte et attraktivt tilbud for brugeren, at vedkommende valgte at videresende den.
Lad os tage et kig på andet data som står tilgængeligt. Klikpriser (CPC) og klikrate (CTR) fortæller om klik, der er foretaget for at udvide ens annoncer og altså ikke klik til ens hjemmeside. Lave tal bør her ikke give grund til panik. For at finde klikraten for klik der førte til ens hjemmeside kan man dividere Gmail-klikkene til webstedet med ens normale klik. Ud over de nævnte metrics kan man også kigge på sessionstider på hjemmesiden, afvisningsprocent, sider pr. session m.m. fra Gmail-annoncer i Google Analytics. Overvåg KPI’er for at forstå niveauet for brandengagement og optimer kampagner herefter. Generelt anbefales Gmail annoncer til branding og kan fungere som en fantastisk vækstkanal.

Udforsk dine muligheder med en gratis og uforpligtende opsætning af kampagner udarbejdet af eksperter. Vi giver også en gratis prøveperiode på håndtering for en god start.